Vor Frelser kirke, Horsens – nyt kobbertag

Vor Frelser kirke, Horsens – nyt kobbertag

Bygherre: Vor Frelsers sogns menighedsråd

Udført: 2005

Linjen A/S har været totalrådgiver på projektet.

Omfang: Nyt kobbertag med lanterner.

Vi gennemført en omfattende tagrestaurering med udførelse af nye kobbertage på begge sider af kirken.

Kirken havde tidligere i hovedskibet højtsiddende vinduer, som blev lukkede ved kirkens ombygning og restaurering i 1930’erne. Menighedsrådet havde længe ønsket at få himmellyset tilbage ind i hovedskibet. Det nye kobbertag er blevet forsynet med nye lanterner, hvorigennem lyset ledes ind over sideskibene og via triforiebuerne ind i hovedskibet. De nye lanterner, som vi har tegnet specielt til kirken, er passet ind i det nye kobbertag, således at nyt og gammelt mødes på en harmonisk og æstetisk måde. Kirkens triforiebuer åbnes op til gallerigangene over sideskibene. Den udvendige restaurering har på denne måde tilført det gamle smukke kirkerum nye kvaliteter.