Lundum kirke – indvendig kalkning

Bygherre: Lundum sogns menighedsråd

Udført: 2022

Linjen A/S har været totalrådgiver på projektet.

Arbejdet omfatter indvendig kalkning af kirken og afdækning i forbindelse hermed. Menighedsrådet ønskede, i samarbejde med en farvekonservator, at skibets loft skulle kalkes med en farve. Loftet afgrænses af stuk langs skibets nord- og sydmur, hvilket danner en fin overgang mellem skibets hvide lodrette vægge og det farvede loft.

Dertil ønskede menighedsrådet at nedbringe opfugtningen af murværket, så der kunne opnås et bedre resultat efter kalkning.

Udvendigt er der opsat en zinktagrende på hver side af våbenhuset i hjørnet mellem hhv. våbenhus/tårn og våbenhus/skib. Disse steder er særlig udsatte, da det også afvander en del af skibets tagflade.