Gammel Åby kirke – nyt skifertag

Bygherre: Gammel Åby sogns menighedsråd

Udført: 2024

Linjen A/S har været totalrådgiver på sagen.

Arbejdet omfattede nedbrydning af eksisterende skifertage, eftersyn af eksisterende tagværk, samt oplægning af nye skifertage. Tagarbejdet blev udført under totaloverdækning.

Kirkens nye skifertag er udført i spansk mørk skifer. Skifertaget er blevet lagt på nye lægter, sømmet med kobbersøm og kittet. Denne skifertype harmonerer med kirkens udtryk og ændrer ikke kirkens ydre fremtoning.

Kobbertagrenderne er under udførelsen blevet udskiftet med nye som har samme dimension og kvalitet som de eksisterende. Størstedelen af nedløbene er blevet bevaret, bortset fra de ældste, som er blevet udskiftet.

Under udførelsen af det nye tag er der blevet fjernet isolering omkring tagfoden for at opnå ventilering og sikre mod fugtskader. Samtidig blev der udført ventilering med snefangsrør ved tagfod samt ventilering af rygning ved kip.

Kirkens murværk er blevet efterset og udbedret ved gesimsen. Forvitrede fuger ved østgavlen og sydfacaden er blevet istandsat med hydraulisk kalkmørtel. De forvitrede fuger er blevet kradset ud og fuget på ny ad to omgange.