Fjelstrup Kirke – indvendig istandsættelse

Bygherre: Fjelstrup Sogns Menighedsråd

Udført: 2015

Linjen A/S har været totalrådgiver på projektet.

Istandsættelsen har omfattet indvendig kalkning af kirken samt rensning og maling af lofterne i overensstemmelse med kirkens øvrige farvesætning. Dertil er inventaret i kirken blevet opdateret, hvor blandt andet knæfaldet er blevet malerbehandlet, og hynderne er blevet ny polstret.

Alle eksisterende vinduer er blevet istandsat. Af komfort- og varmeøkonomiske hensyn er der blevet indsat forsatsruder med energiglas ved alle vinduer i kor og skib.

Dertil er der blevet etableret et nyt elvarmeanlæg i kirke, hvor rørovne er opsat skjult under bænke, suppleret med el-radiatorer ved ydervægge. Elvarmeanlægget er valgt til kirken, da det er nemt at installere uden større indgreb i gulve og murværk, samt at det reagere hurtigt. Opvarmning stemmer overens med behovet for en periodevis og hurtigt opvarmning af kirken, da der typisk finder 1-2 ugentlige handlinger sted i kirken.