Aller Enkesæde – kirkehus
Bygherre: Aller Sogns Menighedsråd
Udført: 2017
Linjen A/S var totalrådgiver på projektet.
Kirkehuset er opført i 1850 som enkesæde. Det har i de senere år været brugt til møder, undervisning og som graverbygning. Bygningen er løbende blevet vedligeholdt udvendigt, men trængte til istandsættelse indvendigt.
Bygherre ønskede at istandsætte bygningen og bringe den op til nutidens standarder samt forbedre indretningen, så der kunne skabes bedre rammer for de aktiviteter, der foregår i huset. Dette ledte frem til en total ombygning og nyindretning. Forslaget omfattede blandt andet indretning af nyt graverkontor, omplacering af toiletter samt ombygning af eksisterende lokaler til et større forsamlingsrum.