MAJ 2025 – Rejsegilde ved Christinero

Så har der været rejsegilde i det romantiske haveanlæg Christinero ved Christiansfeld, hvor Linjen A/S deltager i en omfattende restaurering af hele haveanlægget.

Christinerohaven blev anlagt i slutningen af 1700-tallet af Christina Friederica Von Holstein. Projektet omfatter en gennemgribende restaurering af anlægget – med blandt andet fokus på at genskabe havens oprindelige indretning og beplantning, fremhæve de historiske udsigtspunkter og tydeliggøre stisystemet i hovedskoven.

Linjen Arkitekter har til opgave at stå for restaureringen af haveanlæggets tre bygninger: Kogehuset, Pavillonen og Kapellet. Bygningernes alder vurderes til at være fra omkring haveanlæggets opførelse.

Restaureringsarbejdet udføres med respekt for bygningernes historie og arkitektur samt tager udgangspunkt i tre grundlæggende restaureringsholdninger: rekonstruktion, reparation og vedligehold.

Vi er stolte af at bidrage til bevarelsen af dette enestående kulturmiljø.

Tilbage til nyhedslisten