Fredag d. 15. dec. klippede Bogenses borgmester Morten Andersen snoren ved en festlig indvielse af Langø pumpemølle, der nu har fået nyt liv som fugleudsigtstårn. Mange var mødt op for at fejre færdiggørelsen og nyde udsigten fra nye højder.
Pumpemøllen ejes og er istandsat af Aage V. Jensen Naturfond. Linjen A/S Arkitekter MAA har haft fornøjelsen af at være arkitekter på opgaven i samarbejde med Arkitekt MAA Signe Hommelhoff.