Voldum kirke – graverbygning

Bygherre: Voldum-Rud sognes menighedsråd

Udført: 2012-2014

Linjen har været totalrådgiver på projektet.

Bruttoetageareal 163 m2 / Nettoareal 133 m2

Den gamle kapelbygning var indrettet med et rum til graveren på 8m2 og med et toilet med brusebad, som også fungerede som offentligt toilet for kirkegårdens besøgende. Rummene var utidssvarende til deres funktion. Derfor ønskede menighedsrådet nye graverfaciliteter, der var tidsvarerende. Derudover ønskede menighedsrådet et nyt samlingsrum/konfirmandstue og præstekontor i samme bygning.

Bygningen er opført med hvidkalkede facader med rødt tegltag. Facaden ”åbner” sig mod kirken og ”lukker” af mod syd, ud mod vejen. Indvendigt er bygningen udformet med vandskurede hvidmalede vægge og træbetonloft. Bygningen er indrettet med et maskinrum på 35 m2. Der er to indgange, én til graverens bad og frokoststue/kontor, og én indgang til en foyer, der giver adgang til konfirmandstue, præstekontor og handicaptoilet.