Havnsbjerg kirke – Nye graverfaciliteter

Bygherre: Havnbjerg Menighedsråd

Udført: 2018

Linjen A/S var totalrådgiver på projektet.

Havnbjerg menighedsråd havde erhvervet grunden og nabohuset til kirkegården med den hensigt at opføre en ny mandskabs- og redskabsbygning med kapel på kirkens nabogrund umiddelbart nord for kirken og vest for kirkegården, til erstatning for den eksisterende ældre utidssvarende redskabs- og mandskabsbygning på arealet sydvest for kirken og samtidig få flyttet den ældre mindre smukke materialegård umiddelbart ved indgangen til kirken og kirkegården.

Den nye mandskabs- og redskabsbygning blev udført som et smalt længehus, indpasset i det mod øst faldende terræn, placeret delvis parallel med kirken og med Kirkestien. I den vestlige ende af bygningen og med direkte adgang fra Kirkebakken placeredes kapellet, således at der sikres direkte adgang for rustvogne og besøgende til kapellet. I den østlige ende placeredes redskabsrummet med direkte adgang fra det lavereliggende terræn gennem to store porte i gavlen og med et udnytteligt loftrum med adgang fra en stållejder bagerst i rummet. Mellem kapellet og redskabsrummet indrettedes mandskabsrummene med graverkontor, frokoststue, samt toilet/bade- og omklædningsrum for både kvindeligt og mandligt kirkegårdspersonale. Derudover og med direkte udvendig adgang fra kirkegården placeredes et handicaptoilet og et almindeligt toilet for besøgende til kirkegården.